Når man som borger overvejer at søge hjælp hos kommunen eller gerne vil klage over et afslag på hjælp, er det almindeligt at have forskellige overvejelser – fx:
Hvilken hjælp har jeg egentlig brug for, og er det noget, man kan søge?
Hvor og hvordan søger jeg hjælpen? Skal jeg ringe eller skrive? Skal jeg ansøge på en bestemt måde?
Jeg hører ikke noget, hvad skal jeg så gøre, og sagsbehandler tager ikke telefonen?
Sagsbehandler siger, at jeg ikke har søgt, selv om jeg mener, jeg har søgt, hvad gør jeg nu?
Naboen siger, at de får hjælp, men det har sagsbehandler ikke oplyst mig om, at jeg også kan have ret til. Kan jeg søge med tilbagevirkende kraft?
Hvornår får jeg egentlig svar? Nu er der gået 5 måneder, og jeg har endnu ikke hørt noget.
Kommunen sagde, at jeg ville få hjælpen, men nu siger de, at jeg ikke får hjælpen, kan man det?
Sagsbehandler siger, at jeg får en bevilling med hjælp, men der er venteliste, så jeg skal vente i et år, kan det være rigtigt?
Sagsbehandler ringede og sagde, at jeg har fået afslag på hjælp, og jeg ikke får noget ud af at klage. Hvad skal jeg gøre?
Kan mit barn også klage?
Hos SocialPraksis bliver du trygt guidet igennem de lovpligtige sagsskridt, kommunen skal tage. Du bliver vejledt i, hvordan du kan ansøge, og hvornår du skal have svar, samt hvilke informationer svaret skal indeholde. Du får viden om, hvornår en udmelding er en afgørelse, og hvornår det en processuel beslutning, som du oftest ikke kan klage over. Du får også viden om, hvornår en processuel beslutning bliver en afgørelse.
Du får gennemgået de svar du modtager, og vi ser på, om svaret lever op til de elementer, et svar skal rumme fx med henvisning til retsregler og en begrundelse, samt at garantiforskrifter er overholdt.
Vi drøfter behovet for skriftlige afgørelse versus mundtlige afgørelse, samt frister for at få afgørelser på skrift. Du vejledes i, hvad der så skal ske, hvis du vil klage, samt hvilke regler kommunen skal overholde. Vi drøfter de klagemuligheder, som de individuelle sager og problemstillinger har, samt hvad der er vigtigt at give oplysning om. Vi tjekker op på, at klagesagen også videresendes af kommunen efter gældende regler og frister, samt om der skal fremsendes yderligere oplysninger til klageinstansen.