Socialrådgivning

Privat socialrådgivning på børne- og familieområdet, samt dele af området for voksenhandicap.

SocialPraksis tilbyder socialrådgivning til forældre og pårørende der søger rådgivning om familie- eller skoleproblemer, en underretning, en kommunal ydelser, en børnefagligundersøgelse, et svært samarbejde med kommunen, anbringelse, bosted, overgangen fra barn til voksen og meget andet. SocialPraksis er også rådgivning for unge. Nogen gange breder det faglige område sig længere ud, hvis man fx som forældre ønsker hjælp til sig selv. Det ser vi også på.

SocialPraksis udfører også konsulentarbejde til fx opholdssteder eller Regionen.

Brugen af privat socialrådgivere er hastigt stigende i Danmark. Borgere oplever, når de mister rettigheder i mødet med kommunerne og ikke forstår, hvad der reelt sker i deres sager.

Socialrådgivere har tradition for fagligt at skulle arbejde ud fra et helhedssyn, hvilket loven også understøtter – dvs. at man ikke kun ser på vores individuelle problemer, men at socialrådgiveren også bør inddrage lægevidenskab, jura, samfundsvilkår, økonomi og viden om kulturen. På denne måde får et enkelt problem mange nuancer og metoderne til at håndtere dem bliver mangfoldige.

Læs mere om, hvilken socialrådgivning du kan tilbydes, i underemnerne.