I Social Praksis arbejder jeg ud fra udvalgte hovedprincipper og værdier, når der ydes privat socialrådgivning:
Ansvar for eget liv
Der arbejdes hen mod, at vi tager ansvar for vores eget liv og lever det bedst muligt ud fra de evner og muligheder, som vi har.
Påvirkning af rammerne
Mennesker bør få så meget indflydelse på eget liv som muligt, så man kan tilrettelægge livet bedst muligt for én selv.
Praktisk tilgang
Det er lettere for mennesker at navigere rundt i udfordringer, hvis man får meget konkrete redskaber til håndtering af problemer.
Menneskelig tilgang
Mennesker skal mødes med respekt, ligeværd, forståelse, nærvær, fællesskab, ærlighed, troværdighed og vedholdenhed. Den måde vi mødes på vil ubetinget påvirke den måde, vi selv vil møde andre mennesker på, også vores børn. Derfor er det vigtigt, at man mødes med respekt hos myndighederne, når man rækker ud efter hjælp.
Mangfoldighed
Vi skaber et mere stabilt og harmonisk samfund, ved at fremelske menneskelig biodiversitet, fremfor at fremelske ensartede mennesker, så alle får samme evner og samme behov.
Bred hjælp
Udfordringer er ofte sammensat af flere elementer indenfor bl.a. psykologi, jura, samfundsforhold, økonomi og helbred. Derfor arbejdes der ud fra et helhedssyn, når problemstillinger fagligt håndteres.
Tilpasset indsats til den enkeltes behov
Mennesker, behov og situationer er meget forskellige og derfor håndteres problemer individuelt.
Fagligt samarbejde
Det er lettere at håndtere problemer, når man kan tilbydes alle ingredienserne til håndteringen ét sted. Derfor er det vigtigt at have et stort netværk af kvalificerede fagpersoner at samarbejde med.
Systematik og vedholdenhed
Der bidrages til varige løsninger gennem handling. I det omfang, det er muligt, vælger vi en god plan, indgyder disciplin til at gøre vedvarende fremskridt med små gravise forbedring og holder os til planen længe nok, til at der skabes varige resultater.
Tydeliggørelse af krav og forventninger
Mennesker der mødes med positive forventninger til, at de kan og skal håndtere sociale udfordringer konstruktivt, hjælpes til at få magt og indflydelse over eget liv. Tydeliggørelse af krav og forventninger bidrager til et konstruktivt og forpligtende koordineret samarbejde.
Udnyt eksisterende ressourcer
Der er ingen grund til at løfte alle opgaver selv, hvis nogen ting allerede forsøges kvalificeret løst via andre ressourcer. Det er vigtigt at være opmærksom på ressourcer i lokalsamfund, frivillige organisationer, offentlige institutioner, privat eller internationalt – og at koordinere og skabe sammenhæng i indsatsen.
Nytænkning
Kreativitet og nytænkning i udformningen af design til løsning af sociale problemer.
Evaluering og dokumentation
Skriftlighed prioriteres for at sikre dokumentation og overensstemmelse mellem forventninger. Der evalueres på indsatse for at sikre know-how og dokumentation af indsatsene.
Sandhedspligt
Offentlig ansatte skal overholde deres sandhedspligt. De må ikke medvirke til – at de selv eller andre i øvrigt – videregiver oplysninger, som er urigtige eller vildledende, eller at der forties væsentlige oplysninger til andre.