Tvangsfjernelse

Hvad er en tvangsfjernelse?

En tvangsfjernelse af et barn kaldes også for en tvangsmæssig anbringelse. Det betyder, at man anbringer et barn udenfor hjemmet – uden samtykke fra dem, som har forældremyndigheden.

Hvem bestemmer over tvangsfjernelser?

Det er sagsbehandlerne i din kommune som kan indstille til en tvangsfjernelse, men det er Børn- og Ungeudvalget i kommunen som træffer afgørelsen. Børn- og Ungeudvalget består af en lokal dommer, to politikere og to børnesagkyndige.

Har jeg ret til advokat?

Du har ret til gratis advokathjælp, hvis du oplever en sag om tvangsfjernelse. Hvis dit barn er fyldt 12 år, har det også ret til en advokat. Sammen med advokaten fortæller I til Børn- og Ungeudvalget, hvad I mener om sagen, inden de træffer en beslutning.

Hvad står der i Serviceloven?

Servicelovens pgf. 58 beskriver, at en tvangsfjernelse kommer på tale, når der er en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade pga.

  • utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge,
  • overgreb, som barnet eller den unge har været udsat for,
  • misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder hos barnet eller den unge eller
  • andre adfærds eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge.

Der kan dog kun træffes afgørelse efter punkt 1, når der er begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses under barnets eller den unges fortsatte ophold i hjemmet.

Hvordan er forløbet i en tvangsfjernelse?

Jeg har lagt en video op fra et advokatfirma, som forklarer om forløbet i en tvangsfjernelse. Jeg har ingen erfaring med brug af dette advokatfirma, og derfor er videoen udelukkende taget med for at give dig en god gennemgang af forhold i et forløb med en tvangsfjernelse.

 

Hvordan finder jeg en god advokat?

Kontakt altid en advokat, hvis en tvangsfjernelse kommer på tale i din familie. Har du brug for hjælp til at finde en dygtig og erfaren advokat, så er du velkommen til at kontakte vores private socialrådgiver.