Klager over specialundervisning

Det er vigtigt, at klage over de kommunale afgørelser om specialundervisning. Helt nye tal fra Ankestyrelsen viser, at Klagenævnet for Specialundervisning i 2015 kun var enig i 42 procent af de afgørelser om specialundervisning, som var truffet af kommunerne!!

I forhold til klager fra forældre til ordblinde børn, der oplyser Ankenævnet, at de har ændret kommunernes afgørelser i 68 procent af sagerne om ordblinde børn.

Ankestyrelsen oplyser også, at der i 78 procent af sagerne i 2015 var formelle fejl i.

Læs hele rapporten her.

Hvornår kan man sige, at en anbringelse af et barn har udpræget behandlingssigte?

Netop dette spørgsmål er meget afgørende for forældre med anbragte børn, fordi forældre kan blive fritaget helt eller delvist for betalingen af anbringelsen, hvis anbringelsen har et udpræget behandlingssigte.

En kommune skal altid tage udgangspunkt i det individuelle barns situation, når det skal vurdere, om barn vil udvikle sig over tid. Ankestyrelsen slår i en ny principafgørelse fast, at hvis et barn har store udfordringer, at selv en mindre udvikling kan have stor betydning for barnet – og det er gode nyheder for forældrene.

I principafgørelse fastslår Ankestyrelsen, at der er udpræget behandlingssigte, når der er et massivt behandlingsbehov, der har stået på over en længere periode, og der er udsigt til en udvikling for barnet af ”ikke ubetydeligt omfang”. Der kan også tales om udpræget behandlingssigte, hvis anbringelsens formål er at forhindre en markant forværring af barnets tilstand.

Ankestyrelsen har i sin principafgørelse vurderet to afgørelser om forældrebetaling ved anbringelse, for at gøre det mere klart, hvilke forhold der indgår i en kommunes vurdering af, om der er udsigt til en udvikling af ”ikke ubetydeligt omfang” for barnet.

Har du brug for en socialfaglig vurdering vedrørende en kommunal afgørelse om hel eller delvis forældrebetaling ved anbringelse, så kontakt privat socialrådgiver ved SocialPraksis. Vi vil se nærmere på dit barns forudsætninger for at udvikle sig eller forudsætninger for at bevare sine færdigheder. Husk at kommunen ikke kan stille krav om, at dit barn skal udvikle sig i et sådan omfang, at dit barn ikke længere har en funktionsnedsættelse eller et omfattende behov for støtte!

Lovende behandlinger af unge brugere af rusmidler

Sundhedsstyrelsen beskriver, at seks kommuner har testet tre behandlingsmetoder, der alle fokuserer på unge brugere af rusmidler i alderen 12-17 år. Resultaterne ser ud til at være gode, og metoderne er klar til implementering i alle kommuner.

For 6 år siden afsatte regeringen 60 millioner kroner til at finde de tre bedste behandlingsformer for unge under 18 år med misbrug, for derefter at afprøve dem i seks kommuner. Valget faldt på Københavns Kommunes behandlingstilbud U-turn, Aarhus Kommunes behandlingstilbud U18-modellen og Multi- systemisk Terapi – Substance Abuse (MST-SA), som er en evidensbaseret metode fra USA.

Siden 2011 har Odense, Helsingør, Horsens, Aarhus, Herning og Aalborg Kommune afprøvet en af disse tre behandlingsformer. Dette har givet en masse viden, som nu evalueres af SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. De foreløbige erfaringer tegner allerede et lovende resultat: De unges forbrug falder, de begår mindre kriminalitet, de er ikke i samme grad psykisk belastet af for eksempel angst og hallucinationer, og forbindelsen til en normal hver- dag med skolegang eller beskæftigelse bliver mere stabil.

Tilgangen for alle tre metoder tager udgangspunkt i de forhold i hverdagen, der kan holde den unge fast i vedkommendes normalitet, mens der systematisk sorteres ud i de dårlige vaner. Med andre ord, så er der ikke ensidigt fokuserer på den unges forbrug af rusmidler, men der er også fokus på uddannelse, arbejde og gode familieforhold.

De endelige resultater foreligger i løbet af sommeren, når SFI, er klar med sin endelige evaluering af de tre behandlingsmetoder. Her kan du få mere viden om de tre behandlingsmetoder og implementeringen af disse.

Børnegrupper for adopterede

Ankestyrelsen tilbyder som noget nyt samtalegrupper for adopterede børn, hvor adopterede børn kan tale med ligesindede om de ting, som er relevante, når man er et adopteret barn.

Børnene bliver opdelt efter alder, og Ankestyrelsen beskriver, at der højst vil være to års aldersforskel på børnene i en gruppe. Børnegruppen mødes hver 2. uge i to timer og bliver styret af to adoptionskonsulenter. I første omgang startes der op med en gruppe for 12-14 årige i København og alt efter, hvor stor søgning der vil være efter denne service, vil Ankestyrelsen oprette nye grupper rundt i landet.

Er dette et tilbud, som er relevant for jer, så kan I læse mere om tilbuddet eller udfylde et ansøgningsskema på Ankestyrelsens hjemmeside. Hvis man indsender et ansøgningsskema, bliver man inviteret til en samtale, hvor der bliver talt med barnet og forældrene. Dette gøres for at sikre, at de børn som starter i gruppen har lyst, evne, parathed og overskud til at være i en gruppe med ligesindede – og for, at man kan lære hinanden lidt at kende. Derefter vil den endelige udvælgelse ske, skriver Ankestyrelsen.

Det er min anbefaling, at man som forældre vurderer, hvordan en sådan udvælgelses-proces måske vil påvirke ens barn.

Tilskud til briller, hjælpemiddel

En lille pige på 6 år var startet i skole, og det viste sig, at hun ikke kunne se, hvad læreren skrev på tavlen. Moderen tog hende til en synsprøve, og det viste sig, at pigen var meget langsynet med +8 på begge øjne. Når børn er under 10 år og har over +7 i målt synsstyrke, så har man ret til tilskud til briller. Brillerne kategoriseres som et hjælpemiddel.

Problemet var bare, at øjenlæge havde valgt at reducere styrken på brillen til under +7, så barnets øjne kunne vænne sig til brillekorrektionen, og at barnet først ved næste øjenlægeundersøgelse skulle have den fulde styrke ordineret. Kommunen havde derfor afvist at give tilskud til brillen med den reducerede styrke.

Moderen kontaktede mig, og spurgte om det kunne være rigtigt. Men dette er ikke en korrekt afgørelse. Ankestyrelsen har nemlig truffet en principafgørelse i 2012 som betyder, at hjælp til briller til børn under 10 år afhænger af den målte synsstyrke og ikke den valgte brillestyrke. Det betød, at barnet havde ret til tilskud, selvom brillerne var med en mindre styrke. Jeg kontaktede kommunen som privat socialrådgiver, og vi fik hurtigt misforståelsen på plads, så familien fik det tilskud, som de havde ret til.

Ny forældrekompetence-undersøgelse

Jeg blev kontaktet af en familie, som ville høre, hvordan de juridisk var stillet, når kommunen afviste at lave en ny forældrekompetenceundersøgelse i deres sag.

Problemet for familien var, at en tidligere forældrekompetenceundersøgelse, som forældrene ikke synes afspejlede dem korrekt, var blevet brugt som en del af oplysningsgrundlaget i deres sag, og de var således ikke enige i den afgørelse, som kommunen havde truffet. De påklagede afgørelsen, men fik ikke medhold. Derfor ønskede forældrene nu, at der blev foretaget en ny forældrekompetenceundersøgelse, men denne anmodning havde kommunen afvist, og forældrene var usikre på, om de kunne klage over den beslutning.

En kommunal afgørelse kan indbringes for Ankestyrelsen, men en beslutning om ikke at lave en ny forældrekompetenceundersøgelse er ikke en afgørelse, men er det, som man kalder en “processuel beslutning uden klageadgang i det administrative system”. Processuelle beslutninger er beslutninger i forbindelse med sagsbehandlingen, som ikke afslutter en sag. Det er fx beslutninger om at indhente oplysninger, om at udsætte sagen eller om at genoptage sagen.

En processuel beslutning er en del af sagsbehandlingen i kommunen, og sagsbehandlingen kan familien klage over til kommunalbestyrelsen.